Har du lyst til at arbejde med tekst og design til e-mail marketing og blive en del af et team, hvor der både er plads til at lære og grine? Hos Poetype får du hands-on erfaring med at skrive, designe og opsætte e-mails for rigtige kunder sammen med dygtige kolleger, der brænder for at dele deres viden. Vi sætter mennesker først, og fællesskabet betyder lige så meget som resultaterne. Her hjælper vi hinanden, lærer sammen og fejrer de små succeser med grin, high-fives og gode snakke over kaffen. Som Content Creative praktikant kommer du til at blive en del af vores Content-team og får indsigt i hele processen fra idé til udsendelse. Du vil blandt andet:
Vi forventer ikke, at du kan alt fra start. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, har lyst til at lære og synes det er spændende at arbejde med tekst og visuelt indhold.
Du vil blive mødt af et team, som hver især besidder et højt niveau af ekspertise inden for deres områder.
Hos os er vores medarbejdere den absolut dyrebareste handelsvare. Derfor tager vi hånd om hinanden, uddanner hinanden, griner og giver high fives hver dag.
Vi er kollegaer, men først og fremmest rigtig gode venner. Vi arbejder med højt til loftet og har en stærk kultur, hvor der er plads til at suge ny energi til sig ved kaffepauser med en sludder for en sladder.
Vi har skabt et navn for os selv og formået at levere imponerende resultater for store virksomheder. Det er vi stolte af, og vi udvikler os hele tiden. Tilbuddet her er dermed også en mulighed for dig, der ønsker at blive en del af en virksomhed i vækst.
Der står en kontorplads klar til dig med et fuldt setup, som uden tvivl vil ruste dig godt til dine kommende udfordringer.
“Praktikforløbet ved Poetype har været meget lærerigt og givet mig en masse ny viden. Der er frihed under ansvar samtidig med, at man tidligt i forløbet får lov til selv at håndtere forskellige opgaver.
Selve talentforløbet er opsat på den måde, at man får viden gennem kurser, praksis og via sparring med kompetente specialister – så man har de bedste muligheder for at få mest mulig ud af sin praktikperiode.
I praktikforløbet skabes der trygge rammer, så man på den bedst mulige måde kan udvikle sine kompetencer. Det giver samtidig selvtillid samt troen på, at det, man laver, er godt nok. Forløbet har givet mig en masse viden om blandt andet e-mail marketing, leadgenerering, copywriting og meget mere.
Jeg vil anbefale praktikforløbet ved Poetype. Det er en virkelig god arbejdsplads, hvor der er plads til alle typer mennesker. Det er en arbejdsplads, hvor nye medarbejdere bliver taget imod med åbne arme.”
– Kathrine Svanborg
Praktikken foregår på vores kontor på Krøyer Kielbergs vej 3, 8660 Skanderborg (1 min. fra stationen),
Ugentlige timer og praktikperiodens længde løser vi hen ad vejen.
Du vil blive mødt af følgende på kontoret:
Oliver Seiffert, CEO og Partner
Kathrine Svanborg, Team Lead
Natascha Westergreen, Senior Client Strategist
David Taube, Senior Client Strategist
Katja Pedersen, Client Strategist
Maria Daudt Jensen, Client Strategist
Louise Damgård Kjær Kristensen, E-mail Content Creator
Anna Hejndorf, E-mail Content Creator
Maria Adelhardt Jensen, Marketing Coordinator & E-mail Content Creator
Christian Kirchhoff, Client Manager