E-mail marketing’s plads i marketingmixet

I 2020 var det kun 40% af de danske virksomheder, som benyttede sig af automatiserede e-mailserier – selvom det måske ikke er meget, så er det faktisk en stigning, da tallet kun var 31% i 2018. Dette giver et billede af, hvor e-mail marketing er på vej hen, og hvor vigtigt det er for virksomheder at benytte owned marketing.

Owned marketing er den mest personlige form for kommunikation, som en virksomhed har til deres kunder. Netop derfor er det vigtigt, at owned marketing tages seriøst. Men som for 85% af danske virksomheder, så er problemet, at tiden bare ikke er der.

I april 2021 udkom iOS 14.5-opdateringen, som ændrede annoncering på Facebook. Her blev det en del sværere at tracke og attribuere salg. Dette har medført, at flere virksomheder har fået øjnene op for, hvor vigtigt det er at satse og investere betydeligt i deres owned marketing.

Owned marketing har en masse fordele, hvor den måske vigtigste fordel er, at det skaber en synergi omkring hele din nuværende marketingindsats. Hvordan tænker du måske? Når det kommer til e-mail marketing, så hænger hele din marketing sammen og hvert område er afhængig af hinanden. Dine e-mailkampagner og automatiserede flows står nemlig bare og samler støv, hvis du ingen besøgende har på din hjemmeside, og hvor kommer de besøgende fra? Google og Facebook, som regel.

Hvis vi tager et eksempel, så har du allerede betalt gennem Google Ads eller Facebook Ads for at få en kunde ind og kigge på et produkt på din hjemmeside, men de vælger ikke at købe. Uden e-mail marketing vil kunden være tabt, men her får du en ekstra chance for at påvirke kunden, på det tidspunkt i kunderejsen, hvor de er mest købsparate. Netop derfor har e-mail marketing en vigtig plads i marketingmixet og samtidig, er det med til at forbedre dine øvrige kanaler.

Sådan får du succes med din e-mail marketing i 2024

Vores nye ebog er lavet til dig, som er nysgerrig på, hvad e-mail marketing kan gøre for din forretning.

I ebogen kommer vi rundt i alle kroge og aspekter af e-mail marketing. Alt lige fra kampagnestruktur, leadgenerering, strategi, hvordan man skriver en konverterende e-mail og meget, meget mere.

Ved at downloade ebogen, accepterer du samtidigt at modtage nyheder fra Poetype.

Kathrine Svanborg

Kathrine Svanborg