Data er konge i digital marketing, men mange kæmper med at realisere potentialet. Kompleksitet og arbejdsbyrde kan virke overvældende, og uden forståelse for dataens betydning, er det svært at skabe værdi.
Datadrevet e-mail marketing giver dig mulighed for at skabe målrettede og effektive kampagner. Det forbedrer kundernes oplevelse, øger engagementet og øger din ROI. Dette blogindlæg vil vise dig, hvordan du kan forvandle rå data til værdifulde indsigter, der driver succes.
Indholdsfortegnelse
Inden vi dykker ned indlægget, kan du her se en oversigt over de forskellige steps, som vi kommer til at dække. Hvert step hænger sammen og er vigtige for at at kunne få succes i sidste ende.
- Step 1: Indsamling af data
- Step 2: Organiser og visualiser data
- Step 3: Dataanalyse
- Step 4: Anvend data
Lad os starte med step 1.
Step 1: Indsaml Data
Effektiv e-mail marketing starter med effektiv dataindsamling. Dette refererer til din evne til at indsamle og lagre information fra forskellige kilder, så du har så meget viden om din målgruppe tilgængelig som muligt. Her er det alfa og omega, at integrationen af dine platforme og systemer er sat korrekt op for at strømline dataindsamlingen. På den måde går ingen data tabt, og du får så meget data som muligt.
Der findes forskellige former for data, som du kan indsamle for at optimere din e-mailmarketing.
- Zero-party data er de data, som en person frivilligt deler med dig. Det kan f.eks. ske ved at besvare en quiz eller udfylde et spørgeskema.
- First party data er de data, som du indsamler fra en person gennem direkte interaktioner. Det kan f.eks. være, hvilke sider de besøger på en webshop, og hvilke produkter vedkommende køber.
- Third party data er den data, eksterne platforme har indsamlet og ejer, som de tilbyder dig at tilgå for at give indsigt og målretningsmuligheder. Det kan fx. være via Meta Pixel.
Men hvordan indsamler man disse data? Her er nogle bud på at indsamle værdifulde data om dine subscribers:
- Spørg om flere informationer under opt-in til nyhedsbrev. Eksempelvis interesser, fødselsdag mm.
- Spørg indtil problemer, interesser, ønsker mm. i velkomstflow, så du kan skræddersy deres mails.
- Anvend adfærdsbaseret tagging og segmentér subscribers baseret på deres webinteraktion.
- Implementer freebies på specifikke sider og giv subscriberen et interesse-tag, baseret på det de downloader.
- Indsaml leads gennem produktrelaterede quizzes.
Når du har gennemgået step 1 har du skabt fundamentet for at træffe datadrevne beslutninger. For at anvende disse data skal du kunne forstå dataene, hvilket kræver et klart overblik over din data. Dette gennemgår vi i step 2.
Step 2: Organiser og visualiser data
Når dataen er indsamlet, er det afgørende at at organisere og visualisere det, så du er i stand til at analysere det. Mange e-mail marketingværktøjer tilbyder indbyggede analysefunktioner, men de kan være komplekse, tidskrævende og mangelfulde.
Overvej værktøjer som Power BI, Looker Studio, Funnel eller MailMetrics, der kan hjælpe med at visualisere dine data intuitivt uden at gå på kompromis med kvaliteten. Disse værktøjer gør det nemmere at overskue og afkode data, hvilket er essentielt for at forstå effektiviteten af din investering.
Når du har styr på dette step, organisering og visualisering, er du klar til at gå videre til næste step.
Vil du se flere resultater?
Step 3: Data Analyse
Det næste skridt i at transformere data til handling er at dykke ned i en detaljeret analyse. Målet er at forstå, hvilke aspekter af dine e-mails der resonerer med modtagerne, og hvilke der kunne forbedres. Analysen kan hjælpe med at identificere trends og præferencer, måle effektiviteten af dine marketingkampagner og få indsigt i, hvad der reelt set skaber udviklingen.
Men hvor skal man lige starte? Der findes et hav af KPI’er, metrikker og andre data. Nedenfor giver vi dig en liste med de ting, som vi anbefaler, at du måler kontinuerligt:
-
Nøgle KPI’er: Foruden basale KPI’er som åbningsrate og CTR bør du vide RPR (revenue per recipient), ROI og CTOR.
-
Performance over tid: Hold øje med langsigtede tendenser i din performance og engagement.
-
Kampagner vs flows: Analyser i hvilken grad din overordnede performance kommer fra kampagner eller flows.
-
Tidspunkt: Analyser hvilke tidspunkter og dage der opnår mest engagement og omsætning.
-
Typer: Analyser effektiviteten af forskellige typer e-mails, såsom højtider, produktannonceringer eller tilbud.
-
Segmenter: Analyser, hvilke af dine segmenter, der engagerer sig mest med dine e-mails.
Lykkedes det dig rent faktisk at forstå disse tal, har du en langt dybere indsigt i dine data end mange af dine konkurrenter.
Step 4: Anvend data
I det fjerde og sidste step skal du bruge dine data til at forbedre dine e-mail initiativer, lige fra strategi til content i kampagner og flows. Ved at følge disse trin kan du forbedre din e-mail marketing og skabe dybere forbindelser med kunder.
Opsæt segmenter
Inden du kan anvende dine data i praksis, skal dataene behandles og klargøres. Dette indebærer at rense data, hvor du fjerner forkerte, forældede oplysninger samt inaktive brugere. Derefter segmenterer du dataen. Ved at lave segmenter kan du tilpasse din marketingindsats og imødekomme de individuelle behov i hvert segment.
5 bud på forskellige segmenter:
- Type: B2B eller B2C
- Geografi: Hvor i landet kommer de fra
- Interesser: Fodbold, cykling eller svømning (Hvis du er en sports-webshop eks.)
- Personer som har købt for over 500 kr.
- Personer som har været på dit nyhedsbrev i 6 måneder uden at købe
Sådan anvender du data i dine e-mail marketing
1. Personaliser i kampagner
Brug data til at tilpasse dine e-mails baseret på kundens tidligere adfærd og præferencer.
2. Automatiserede triggers i flows
Opsæt automatiserede e-mailflows, der udløses af specifikke handlinger, såsom når de besøger en specifik side.
3. Optimering af strategi
Brug dataanalysen til at forstå, hvilke e-mailkampagner, flows og segmenter der performer bedst.
4. Synkroniser med andre platforme
Synkroniser din e-mail platform til andre platforme og brug dataene til at skabe custom audiences.
Konklusion
Altså, driver du en forretning, hvor du som mange drømmer om at være datadrevet og træffe alle de rigtige og kloge beslutninger, har du her en guide.
Følger du disse 4 trin, er du 4 skridt tættere på, at dine data ikke går til spilde, at du ikke kigger fortvivlet ind i din e-mailkonto fremover, og at du ikke udsender e-mails, som ikke skaber værdi for din virksomhed.
Skrevet af Kathrine Svanborg