Vidste du godt at e-mails med personlige emnelinjer er 26% mere tilbøjelige til at blive åbnet? Måske bruger du allerede din læsers fornavn i dine emnelinjer? I så fald, flot arbejde, meeen … herfra ligger der altså stadig (bare for at sige det ligeud) et par spadestik endnu, ift. at grave dybere med segmentering i din e-mail marketing.
Men hov, hvad er det nu lige segmentering betyder? Læs med her:
Hvad er segmentering?
Let's put it like this: Ville du reagere, hvis du gik på gaden, og der blev råbt "Hey Sarah!"? … nok ikke. Så skulle det da lige være, hvis du hed Sarah, men ellers nej, så ville du ikke reagere – netop fordi det ikke er relevant for dig.
Overført til e-mail sprog, så gælder det samme i et nyhedsbrev. Du ville aldrig læse en mail fra start til slut, hvis ikke det var fordi, at indholdet interesserede dig, vel?
Det handler altså om at samle dine modtagere i mindre grupper på baggrund af data. Og når du har grupperne, kan du enten inkludere eller ekskludere dem fra dine budskaber.
Så. Hvad sker der, hvis du ikke segmenterer?
Konkurrencen om opmærksomheden i dine subscribers indbakke er benhård! En god tommelfingerregel er, at når du sender dine læsere mails, så forstyrrer du dem. Derfor er tricket, hvordan du mindst muligt forstyrrer dem. But how? – Det gør du netop ved at sende dem indhold, som matcher deres interesser.
Faktisk afmelder omtrent 20% af dine læsere sig dit nyhedsbrev, hvis ikke du sender indhold eller promoveringer, der matcher deres interesser.
Herudover træder du også dig selv over fødderne, hvis dine mails anses af nogle, som 'det ik interessant for mig', da disse er med til at påvirke, hvorvidt dine mails lander i dine resterende subscribers indbakke. Altså er dårlig segmentering = dårlig levering af dine e-mails, som dermed ender i dine subscribers spam-indbakke.
… Det beviser da vist vigtigheden af segmentering.
Og hvordan sender du så dine kunder segmenteret indhold?
Svaret er data.
Og det er din opgave at høste så meget mulig relevant data fra dine kunder og modtagere som muligt. Hvis ikke du gør det, kan du ikke segmentere dine udsendelser. Simple as that. Afhængig af din målgruppe samt den virksomhed du sidder i, kan du segmentere dine subscribers på følgende data-eksempler:
Website adfærd
- Produkter udforsket på webshop
- Produkter efterladt i kurv
- Mest besøgte brand
- Foretrukken produktkategori
Automation & Nyhedsbrev
- Åbnet seneste e-mail?
- Hvilke links er klikket på?
- Subscribers med < 10% åbningsrate
- Klikket men ikke købt
Købsadfærd
- Hvad har kunden købt?
- Customer Lifetime Value (Total kr.)
- Antal ordrer lagt
- Køber kun med rabatkode
Demografi
- Kundens alder
- Køn
- Jobtitel / Stilling
- Fødselsdato (eller nærmestes)
Jamen hvordan!?
Ja, hvordan fungerer segmenteringen af dine læsere egentlig? Altså sår'n i praksis?
… Det er lettere sagt end gjort, men det er præcis, hvad os nørder i Poetype sidder med til daglig. Synes du også dine læsere fortjener skræddersyet indhold fra dig? – Og vil du optimere dine konverteringsrater? Så lad os hjælpe dig.
Skrevet af Oliver Seiffert