Content Creative Praktikant [Efteråret 2024]

Jobbeskrivelse

Du får lov til at være med til at sætte retningen for vores klienters e-mail designs samt vores egen hjemmeside, whitepapers, branding og meget mere.
Du vil have ansvaret for udarbejdelsen af det grafiske i mails. Derfor får du meget ansvar, men du bliver også en vigtig del af Poetype, hvor du arbejder i fællesskab med de andre specialister.
Du vil samtidig få en praktikstilling, hvor du har mulighed for at vise dit værd, med mulighed for fastansættelse efterfølgende.
Derudover vil du opleve en scale-up virksomhed, hvor der er fokus på vækst.

Vi forventer, at du er i stand til at designe mails og lave flotte grafiske elementer hertil. Vi skal nok lære dig alt det e-mail marketing relateret, som du skal kunne.

Hos os får du

  • Gratis kaffe (vi lover den er god)
  • Deltagelse i sociale arrangementer (ca. 1-2 om måneden).
  • Ansvar og indflydelse i dine opgaver fra dag 1.
  • Sparring med E-mail Marketing Specialister.
  • Et ungt og energisk team, hvor der er højt til loftet og kort til handling.


Ved afslutning af praktikforløbet, vil der være mulighed for, at du bliver taget i betragtning, som en del af vores team.
Ydermere vil du modtage et diplom, som bevis på endelig færdiggørelse af praktikforløbet, samt et legat på 5.000 kr.

Passer vi som hånd i handske?

Du vil blive mødt af et ungt team, som hver især besidder et højt niveau af ekspertise indenfor deres områder.

Hos os er vores medarbejdere den absolut dyrebareste handelsvare. Derfor tager vi hånd om hinanden, uddanner hinanden, griner og giver high-fives hver dag.
Vi er kollegaer, men først og fremmest – rigtig gode venner. Vi arbejder med højt til loftet og har en stærk kultur, hvor der er plads til at suge ny energi til sig ved kaffepauser med en sludder for en sladder.

På 2. år i branchen, har vi skabt et navn for os selv, og har formået at skabe utrolige resultater for store virksomheder. Det er vi, som ung virksomhed, stolte af. Tilbuddet her er dermed også en billet til dig, som ønsker at sidde i en virksomhed, som vækster dag for dag.

Der står en kontorplads klar til dig, hvor du får et fuldt setup, som du uden tvivl kan ruste dig stærkt med, imod dine kommende udfordringer.

Det siger en af vores tidligere praktikanter

Praktikforløbet ved Poetype har været meget lærerigt og givet mig en masse ny viden. Der er frihed under ansvar samtidig med, at man tidligt i forløbet får lov til selv at håndtere forskellige opgaver.

Selve talentforløbet er opsat på den måde, at man får viden gennem kurser, praksis og via sparring med kompetente specialister – så man har de bedste muligheder for at få mest mulig ud af sin praktikperiode. 

I praktikforløbet skabes der trygge rammer, så man på den bedst mulige måde kan udvikle sine kompetencer. Det giver samtidig selvtillid samt troen på, at det, man laver, er godt nok. Forløbet har givet mig en masse viden om blandt andet e-mail marketing, leadgenerering, copywriting og meget mere.

Jeg vil anbefale praktikforløbet ved Poetype. Det er en virkelig god arbejdsplads, hvor der er plads til alle typer mennesker. Det er en arbejdsplads, hvor nye medarbejdere bliver taget imod med åbne arme.”

– Kathrine Svanborg

Praktisk info

Praktikken foregår på vores kontor på Erhvervsbyvej 11, 8700 Horsens.
Ugentlige timer og praktikperiodens længde løser vi hen ad vejen.

Du vil blive mødt af følgende på kontoret:

Oliver Seiffert, CEO og Partner
Mikkel Lund, Head of B2C E-mail Marketing
Andreas Thulesen, E-mail Marketing Specialist
Kathrine Svanborg, E-mail Marketing Specialist
Sarujan Ganganithy, E-mail Marketing Specialist
Mads Pjengaard, Junior E-mail Marketing Specialist

Send os din ansøgning