Nyhed – nå dine performance målsætninger hurtigere med vores dashboard MailMetrics. Læs mere her 🎉

Forretningsbetingelser

Forretningsbetingelsernes anvendelsesområde 

1.1 Forretningsbetingelserne gælder for alle ydelser, som Poetype leverer. Betingelserne kan alene fraviges ved forudgående skriftlig aftale. 

2. Arbejdsopgaven 

2.1 Omfanget af opgaven fastlægges ved aftalens indgåelse. Poetype udfører opgaven som en indsatsforpligtelse, og Poetype garanterer ikke et forudbestemt resultat som følge af Poetype’s ydelser. 

2.2 Du som kunde, er ved aftalens indgåelse forpligtet til at opgive alle relevante oplysninger angående virksomheden såsom adresse, CVR-nummer og relevante mailadresser, hvortil korrespondance, materiale og fakturering skal rettes. Ved ændring af ovennævnte oplysninger, skal Poetype have skriftlig meddelelse herom rettidigt. 

2.3 Poetype må gerne benytte sig af underleverandører eller eksterne konsulenter til at varetage hele eller dele af opgaven.  

2.4 I forbindelse med udførelse af opgaven kan Poetype, om nødvendigt, formidle oplysninger/kontakt mellem dig som kunde og tredjemand, eksempelvis annonceringsvirksomheder.  

3. Priser m.v. 

3.1 Poetype’s priser for udførelse af opgaven, fastlægges ved aftalens indgåelse. Priser oplyses ekskl. moms. Prisen fastlægges som fast pris, fast månedlig pris, på timebasis eller alternative prismodeller – herunder prismodeller med udgangspunkt i performancebetingelser. Som kunde kan du ved henvendelse til Poetype få oplyst en estimeret forhåndspris.  

3.2. Som kunde er du, ud over prisen, forpligtet til at betale omkostninger og udlæg, som Poetype har afholdt som led i udførelsen af opgaven, herunder f.eks. afgifter og gebyrer. Det afhænger af beløbets størrelse, om Poetype udlægger beløbet for dig som kunde, eller om Poetype beder om forudbetaling af beløbet. Poetype vil indgå i dialog med dig som kunde inden, at Poetype afholder større omkostninger eller udlæg som led i udførelsen af opgaven. 3.3. Poetype forbeholder sig ret til at opkræve særskilt honorar/gebyr for support og service, som leveres af Poetype i forbindelse med udførelse af opgaven. Poetype vil indgå i dialog med dig som kunde inden, at Poetype opkræver et større Honorar/gebyr for sådan eventuel support og service. Poetype kan opkræve et sådan særskilt honorar/gebyr forud for eller efter levering af den pågældende support og/eller service.

3.4. Betalingsbetingelserne er netto 8 dage fra fakturadato. Fakturering for den første måned samt opstartsbetaling sker ved aftalens indgåelse, hvorefter fakturering sker forudgående/løbende for igangværende måned, medmindre andet aftales.

Priserne på vores aftaler vil blive reguleret årligt baseret på ændringer i nettoprisindekset, som offentliggøres af Danmarks Statistik.

3.5. Ved forsinket betaling beregnes renter i overensstemmelse med rentelovens regler. Yderligere opkræves et rykkergebyr på 100 kr. pr. rykkerskrivelse, jf. renteloven. Rykkergebyret kan dog højest opkræves tre gange vedrørende samme ydelse.

3.6 Poetype forbeholder sig retten til at overdrage fordringer til tredjemand, herunder overdragelse til inkasso ved betalingsmisligholdelse. 

4. Reklamation 

4.1 Har du som kunde indsigelser over for Poetype i relation til forsinkelse eller mangler ved den leverede ydelse, skal dette straks meddeles Poetype skriftligt.

4.2 Reklamationen skal indeholde en begrundelse for indsigelserne, som gøres gældende. 

4.3 Har Poetype ikke modtaget indsigelsen straks og senest inden 8 dage efter, at du som kunde blev eller burde være blevet bekendt hermed, betragtes ydelsen for leveret rettidigt og mangelfri. 

5. Misligholdelse 

5.1 Misligholder du som kunde dine betalingsforpligtelser ved forsinkelse på mere end 30 dage, er Poetype berettiget til at ophæve aftalen med øjeblikkelig virkning. Ophævelse i dette tilfælde vedrører hele samarbejdsforholdet og ikke blot den misligholdte aftale. 

5.2 Forhindres Poetype i at levere den aftalte ydelse, som følge af kundens forhold (fordringshavermora), vil du som kunde fortsat blive faktureret i overensstemmelse med aftalen.

5.3 Misligholder du som kunde dine betalingsforpligtelser ved forsinkelse på mere end 30 dage, er Poetype berettiget til at ophæve aftalen med øjeblikkelig virkning. Ophævelse i dette tilfælde vedrører hele samarbejdsforholdet og ikke blot den misligholdte aftale. 

5.4 Forhindres Poetype i at levere den aftalte ydelse, som følge af kundens forhold (fordringshavermora), vil du som kunde fortsat blive faktureret i overensstemmelse med aftalen. 

6. Ansvar 

6.1 Poetype er alene ansvarlig for tab, som følge af Poetype’s forsætlige eller groft uagtsomme adfærd. 

6.2 Poetype’s ansvar for følgerne af én skade, kan ikke overstige de seneste tre måneders fakturerede beløb for den pågældende ydelse, som har givet anledning til ansvar. Som følger af én skade anses alle krav, der udspringer af samme fortsatte eller gentagne ansvarspådragende forhold, og uanset om en eller flere af de personer, som Poetype hæfter for, har pådraget sig ansvar, og hvad enten en eller flere skadelidte kan gøre krav gældende i anledning af forholdet. 

6.3 Poetype er ikke ansvarlig for forsinkelse eller mangler ved opfyldelse af Poetype’s forpligtelser i de tilfælde, hvor kundens forhold forhindrer Poetype i at levere den aftalte ydelse efter pkt. 5.3. 

6.4 Poetype er ikke ansvarlig i tilfælde, hvor forsinkelse, fejl eller mangler skyldes forsinkelse, fejl, forstyrrelse eller tilsvarende forhold i kommunikationsinfrastrukturen, herunder hos online annonceringsmedier og eventuelle andre leverandører. 

6.5 Poetype er ikke ansvarlig for indirekte tab, herunder bl.a. driftstab, tidstab, avancetab, tab af data, mistet goodwill og lignende. 

6.6 Poetype er ikke ansvarlig for manglende opfyldelse af den aftalte ydelse, i tilfælde af force majeure – herunder ved strejke og lockout, heriblandt ligeledes strejke og lockout blandt Poetype’s egne medarbejdere og eventuelle underleverandører, udeblevne eller forsinkede leverancer fra underleverandører, fysisk præstationsumulighed samt tilfælde, hvor opfyldelse af aftalen vil være forbundet med uforholdsmæssige store omkostninger for Poetype. Ansvarsfritagelsen gælder alene, så længe de ansvarsfritagende forhold forhindrer opfyldelse. 

7. Opsigelse 

7.1 Du kan som kunde opsige aftalen med et varsel på løbende måned med tillæg af 2 måneder. Opsigelsen skal meddeles Poetype skriftligt. 

7.2 Poetype kan opsige aftalen med et varsel på løbende måned med tillæg af en måned. Opsigelsen skal meddeles Kunden skriftligt. 

7.3 Ved kundens opsigelse skal kunden betale Poetype for det indtil udløbet af opsigelsesperioden udførte arbejde samt eventuelt aftalt opstarts betaling.

8. Fortrolighed 

8.1 Poetype er forpligtet til at behandle oplysninger om kunden fortroligt. Benytter Poetype underleverandører eller andre eksterne aktører til opfyldelse af aftalen, vil disse i fornødent omfang ligeledes være forpligtet til at behandle oplysninger om kunden fortroligt. 

8.2 Poetype må anvende kundens navn som reference, medmindre kunden skriftligt modsætter sig dette. Poetype må endvidere videregive relevante oplysninger om kunden i tilfælde, hvor dette måtte være påkrævet for opgavens udførelse, herunder eksempelvis i forbindelse med køb af domænenavn eller registreringer eller i kommunikation med underleverandører.

8.3 Kunden er forpligtet til at behandle oplysninger om Poetype’s forretningsmæssige forhold fortroligt, herunder oplysninger om leverancen, aftalen samt økonomiske forhold. 

9. Konkurs

9.1 Måtte kunden på noget tidspunkt i aftalens løbetid 1) standse sin drift, 2) komme under konkurs- eller rekonstruktionsbehandling eller 3) træde i likvidation eller tvangsopløsning, vil dette betragtes som væsentlig misligholdelse. Vælger kurator/rekonstruktør/likvidator eller tilsynsførende at indtræde i aftalen uden ugrundet ophold, vil forholdet ikke betragtes som væsentlig misligholdelse. 

10. Ændringer 

10.1 Poetype kan ændre forretningsbetingelserne med øjeblikkelig virkning, hvis ændringerne er til kundens fordel. Herudover ændres forretningsbetingelserne med tre måneders varsel. 

10.2 Kunden får direkte besked, når Poetype varsler ændringer, enten i form af en digital besked – f.eks. e-mail – eller et brev. 

10.3 Når Poetype varsler ændringer, skal kunden – inden ændringerne træder i kraft – give Poetype besked, hvis kunden ikke ønsker at være bundet af de nye betingelser. Gives besked ikke, betragtes dette som accept af ændringerne. 

10.4 Poetype’s gældende forretningsbetingelser, vil til enhver tid fremgå af Poetype’s hjemmeside.

11. Tvister, lovvalg og værneting 

11.1 Aftalen indgået mellem kunden og Poetype vil være underlagt dansk ret. 

11.2 Enhver tvist mellem kunden og Poetype skal først søges bilagt ved forhandlinger mellem parterne. 

11.3 I tilfælde af, at parterne ikke kan bilægge tvisten i overensstemmelse med ovenstående punkt, kan tvisten indbringes for domstolene med byretten i Horsens som 1. instans.


Forretningsbetingelserne er senest opdateret d. 13.05.2024.