Over tid ophober de fleste e-mailkonti inaktive og uengagerede profiler. Det kan virke uskyldigt at lade dem blive i databasen, men det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse. Du betaler for profiler, der ikke bidrager med værdi, samtidig med at de kan trække dine resultater ned.
Når du sender til modtagere, der hverken åbner, klikker eller engagerer sig i dine e-mails, kan det påvirke både open rates, click rates og deliverability negativt. Resultatet er, at du risikerer at bruge penge på en database, der performer dårligere, end den burde.
Derfor bør du løbende sikre, at du betaler for de rigtige profiler. Men hvordan griber du det bedst an i praksis?
Hvorfor er det vigtigt at rydde op i databasen?
En e-maildatabase er ikke statisk. Den udvikler sig hele tiden, og hvis den ikke vedligeholdes, vil den typisk vokse med profiler, som ikke længere er relevante for din markedsføring. Det gælder blandt andet profiler, som:
- Ikke har givet marketing-samtykke.
- Har afmeldt sig dine nyhedsbreve.
- Kun er kommet ind via et køb og aldrig har sagt ja til markedsføring.
- Ikke har åbnet, klikket eller købt i lang tid.
Når disse profiler bliver i databasen og fortsat modtager dine udsendelser, kan det skade mere, end det gavner. En stor liste er ikke nødvendigvis en god liste. Det er kvaliteten af profilerne, der skaber resultaterne.
Skab overblik over dine lister og segmenter
Det første skridt er at skabe et klart overblik over din database. Gennemgå dine lister, segmenter og eksisterende flows, så du får indsigt i, hvilke typer profiler du har, og hvordan de er kommet ind i systemet. Her handler det om at forstå:
- Hvilke profiler der har givet samtykke til marketing
- Hvilke profiler der har afmeldt sig
- Hvilke profiler der kun er registreret i forbindelse med køb
- Hvilke profiler der er aktive
- Hvilke profiler der er inaktive
Når du har det overblik, bliver det langt lettere at træffe de rigtige beslutninger om, hvem der skal blive i databasen, og hvem der bør holdes ude af dine udsendelser.
Find de forkerte profiler i databasen
En vigtig del af oprydningen er at identificere de profiler, du ikke må sende marketing til. Det kan være kontakter, som aldrig har givet samtykke, profiler der har unsubscribed, eller personer der kun er blevet oprettet via et køb uden efterfølgende accept af markedsføring.
Disse profiler skal ikke bare ignoreres. De bør håndteres aktivt, så de ikke indgår i dine kampagner og flows på en måde, der skaber støj i databasen eller påvirker dine resultater negativt.
Find de inaktive profiler
Næste skridt er at identificere de profiler, der er blevet inaktive over tid. Det kan for eksempel være kontakter, der ikke har:
Hvor lang tid der skal gå, før en profil betragtes som inaktiv, afhænger af din forretning, din sendefrekvens og din kunderejse. For nogle brands giver det mening at kigge på 90 dage, mens andre bør se på 180 eller 365 dage. Det vigtigste er, at du arbejder med en tydelig definition af inaktivitet, så du kan segmentere målgruppen korrekt.
Ryd op og beslut, hvem der skal blive
Når du har kortlagt både de forkerte og de inaktive profiler, er det tid til at rydde op. Her bør du tage stilling til, hvem der fortsat er værd at sende til, og hvem der skal suppresses eller på anden måde holdes ude af dine udsendelser.
Målet er ikke at få den størst mulige database. Målet er at have en sund database med profiler, der rent faktisk har potentiale til at engagere sig og skabe værdi. En mindre, mere relevant database vil ofte give bedre resultater end en stor liste fyldt med passive modtagere.
Et sunset flow kan være en god løsning
Hvis du vil arbejde mere struktureret med inaktive profiler, kan et sunset flow være en rigtig god løsning. Det sendes til profiler, der er blevet inaktive, for at give dem en sidste chance for at engagere sig igen.
Det sker typisk gennem en e-mail, hvor du spørger, om de stadig ønsker at høre fra dig, eller hvor du præsenterer dem for en tydelig grund til at blive. Hvis de stadig ikke reagerer, bliver de suppressed, så de ikke længere påvirker din betaling (til Klaviyo, Mailchimp osv.), dine resultater eller din deliverability.
Det kaldes et sunset flow, fordi profilerne gradvist fases ud af din liste, hvis de ikke længere viser interesse. På den måde beskytter du både din database og din afsenderkvalitet.
Fordelene ved løbende databaseoprydning
Når du arbejder aktivt med at vedligeholde din e-maildatabase, kan det give flere markante fordele:
Sådan kommer du i gang
Hvis du vil starte i det små, kan du tage udgangspunkt i disse fire trin:
-
1Skab overblik Gennemgå dine lister og segmenter, så du ved, hvilke profiler du arbejder med.
-
2Find de forkerte profiler Identificer profiler uden samtykke, profiler der har afmeldt sig, og profiler der kun er kommet ind via køb.
-
3Find de inaktive profiler Segmenter de kontakter, der ikke har åbnet, klikket eller købt i en længere periode.
-
4Ryd op Beslut, hvem der skal blive i databasen, og hvem der skal suppresses eller holdes ude af dine udsendelser.
En sund database skaber bedre resultater
Det kan være fristende at holde fast i alle profiler i databasen, men det er sjældent den bedste strategi. Hvis du vil have bedre performance, stærkere deliverability og mere værdi ud af din e-mailmarketing, kræver det, at du løbende rydder op.
En sund database giver et bedre grundlag for gode resultater. Og jo tidligere du starter, jo lettere er det at holde kvaliteten høj.
Skrevet af Kathrine Svanborg