Vi så det i 2021 og vil se endnu flere af slagsen i 2022. Men for en god ordens skyld må vi hellere lige definere, hvad en 'text-only' e-mail egentlig er.
Guide til TEXT-ONLY e-mails
Den hurtige læser har formentlig allerede oversat text-only til 'kun tekst', og det er præcis, hvad det er. En e-mail skåret helt ind til benet, hvor alt andet kommercielt er undladt – men som stadig er skabt for at konvertere. Vi kalder det en e-mail i forklædning og lige nedenfor har vi en af slagsen:
Hej [Navn],
Vi glæder os helt vildt til at se dig til webinaret på torsdag.
Har du husket at forberede dine spørgsmål? Hvis ikke, så kan du nå det endnu. Du kan bare besvare denne mail.
De bedste hilsner,
John
Ovenstående mail landede i vores indbakke med emnelinjen 'Vedr. Webinar' og cadeau til afsenderen for verdens mest simple men gennemførte emnelinje. Ordet 'vedr.' sætter dig under pres, da du tror du har en aftale og derfor åbnede vi også denne mail.
Men hvorfor modtager vi sådanne en mail? Hvorfor er der ikke countdowns, store CTA-knapper, sjove gifs og andet gejlet grafik?
Fordelene og ulemperne
For at gøre det så nemt som muligt for dig, har vi stillet et par fordele og ulemper op, når du skriver denne form for mail.
Pros
- Du kan opnå en tættere relation, da det ligner en mail fra en ven eller et familiemedlem. Du virker derfor mere troværdig.
- Det er en meget sikker mail, som alt andet lige vil give en meget lav spam score, da ingen større billeder eller andet grafisk design anvendes.
- Ingen billeder eller grafik gør udseendet af mailen ens på alle enheder (computer, tablet, mobil) og alle e-mail udbydere.
Cons
- Ingen CTA-knap er mulig da en stor og blinkende knap ville stikke imod denne form for email – kun muligt at lave et link.
- Det er som udgangspunkt kun muligt at markedsføre ét budskab (Hvilket dog giver større fokus).
- B2B drager mere nytte af 'TEXT-ONLY' end B2C. Det er svært at sælge produkter visuelt uden billeder og grafik.
Så? …
Er det så slut med at skrive HTML e-mails med fede skrifttyper, vilde farver, hyperlinks, on-brand grafik osv. osv.?
Svaret er nej .
Du skal ikke lægge alt fra dig og køre all-in på 'TEXT-ONLY' e-mails. Dog kan du supplere med det, da det kan være en god tempo ændring for dine læsere. Du kan blande 'TEXT-ONLY' e-mails med dine HTML e-mails for at opnå maksimal effekt. Prøv at splitteste på dit næste budskab mellem en HTML e-mail og en 'TEXT-ONLY' e-mail.
Måske bliver du overrasket?
Vigtigst af alt … virker det for dig?
Som vi altid vil sige, så handler det om test efter test efter test efter … u got it. Når du overvejer en HTML vs. 'TEXT-ONLY' e-mail, skal du huske, at hvad der fungerer for én e-mail, nødvendigvis ikke fungerer for en anden.
Skrevet af Oliver Seiffert