E-mail Marketing som våben til mere sikkerhed i krisetider

Du står muligvis en situation, hvor der skal spares på marketingbudgettet, fordi vi formentligt er på vej ind i en recession. I nedgangsperioder er mange virksomheder fokuseret på at mindske deres udgifter. Om du styrer budgettet eller er underlagt andres beslutning, håber jeg ikke I begår den fatale fejl, det vil være at spare e-mail aktiviteterne væk. Du skal læse videre her, hvis du ønsker at finde ud af, hvorfor e-mail marketing fortsat skal være en del af budgettet under en recession.

 

“Recessioner er dårligt for salg og marketing, men godt for e-mail marketing”

 

E-mail Marketing outperformer resten af virksomheden med i gennemsnit 26,7% målt på omsætning i år

Vores klienters data i 2022 til og med oktober viser, at e-mail set på omsætningsmæssig udvikling i gennemsnit outperformer resten af virksomheden med 26,7 procentpoint. Det ses i at e-mail omsætningen i oktober endte på index 103,2 imod den samlede omsætning på index 76,5.

Denne forskel var endda større på andre tidspunkter i løbet af året, og på intet tidspunkt lå omsætningen for resten af virksomheden på et højere index end e-mail. Dette bekræfter at omsætning som e-mail skaber, generelt er mere recessions sikret end resten af virksomheden.

Imens mange virksomheder i år har kæmpet hårdt med at skabe omsætning, har vi erfaret at e-mail ikke er blevet påvirket af den svære økonomiske situation blandt forbrugerne. Det er på baggrund af den observation, at vi valgte at undersøge, hvordan vores klienters er blevet påvirket af de pressede tider indtil nu i 2022.

Vi har kunne konkludere, at e-mail som marketingkanal har outperformet resten af virksomheden set på omsætningsvækst. Vi har samlet vores etableret klienters omsætningsdata, altså dem som har et fuldt kørende flow setup. Vi har indekseret udviklingen fra januar indtil november, hvor der er taget højde for størrelsesmæssige forskelle. så de mindre virksomheder har samme indflydelse på resultaterne, som virksomhederne der er op mod 100 gange større målt på omsætning.

Der er mange gode grunde til, at vi ser netop denne udvikling, der viser e-mail er en værdifuld kanal i en presset økonomi. For at holde oplægget her kort har jeg udvalgt de tre vigtigste årsager til, at du skal holde e-mail marketing væk fra budgetnedskæringerne.

 

E-mail Marketing er blevet et data center

E-mail systemer er i højere grad blevet et center for alt dit first-party data, altså det du selv indsamler om dine besøgende såsom købte og sete produkter, og påtager sig dermed flere Customer Data Platform lignende muligheder.

Du kan sågar bruge denne data til at forbedre din performance på betalte kanaler som Google og Facebook. I e-mail systemer som Klaviyo kan du lave dynamiske segmenter, som du kan overføre til Facebook og Google. Du kan dermed bruge din first-party data til at optimere din markedsføring på de andre kanaler ved at fokusere på, eller helt ekskludere, bestemte segmenter.

 

E-mail Marketing er en billig marketing kanal

E-mail marketing er i sig selv en billig og effektiv form for markedsføring, da den adskiller sig fra kanaler som Google og Facebook Ads pga. der ikke er et ad spend. Det eneste krav for e-mail marketing er, at du investerer et månedligt beløb til en ESP. Prisen til en ESP er typisk fastlagt efter antal subscribers, og ikke ud fra hvor mange mails du sender, derfor kan du ret nemt øge e-mail marketing indsatsen ved at sende flere mails. Den største omkostning i forbindelse med e-mail marketing er nemlig tid. Derfor er e-mail marketing kendt som den ultimate low-cost high-return kanal, hvor der ofte kan være ROI på over faktor 30.

 

Vigtigst af alt: E-mail Marketing hjælper dig med branding og beskytter dit mest værdifulde aktiv: loyale kunder

E-mail er nærmest blevet det eneste medie, hvor du som virksomhed selv styrer din kommunikation. Organiske opslag på sociale medier får ikke længere den eksponering, det engang gjorde. Det er nu kun en meget lille procentdel af dine følgere, der overhovedet får vist dine opslag. Dermed er e-mail blevet den vigtigste kommunikationskanal til dine værdifulde kunder. For mange virksomheder er det først efter andet køb, at der genereres profit.

E-mails fornemmeste effekt er at øge CLV og øge genkøbs raten. Den her effekt kommer som et resultat af at skabe øget top-of-mind hos forbrugerne ved at benytte e-mail som et branding tool. Desværre er forbrugere ikke altid klar til at købe dine produkter. De bevæger sig ind og ud af markedet, men med en god kommunikation og branding kan det blive din virksomheds navn, de søger på Google frem for produktkategorien. Der er altså en enorm værdi i at få disse nemme og billige konverteringer fra loyale kunder. Forestil dig hvor mange, der søger på iPhone eller Apple kontra smartphone. Det behøver du selvfølgelig ikke, vi har fundet de seneste fem års tal fra Danmark for dig på Google Trends. Som du kan se er iPhone dominerende, og det er lignende tal på verdensplan.

 

Hvordan skaber du så denne brand effekt? Vi har skrevet et blogindlæg her til hvordan du kommer i gang, som du kan læse her. Ved at fokusere på at gøre hvert øjeblik med dit brand mindeværdigt, og her er e-mail et godt sted at starte. Tænk på de største mærker i verden – Disney, Nike og førnævnte Apple. De har ikke kunder i et eller to år.

De har loyale fans i årtier, og det kan du også få.

Det var alt for i dag.

Oliver Seiffert

Oliver Seiffert