Guide til leadgenerering

Hvad er leadgenerering?

Leadgenerering handler grundlæggende om at opnå leads. Det vil sige at få tilladelser til at kontakte flere potentielle kunder. Vigtigheden i leadgenerering kan ikke overvurderes. Det er fuldstændig nødvendigt indenfor e-mail markedsføring. Hvis du ingen leads har, så har dine e-mails ingen modtagere.

Formålet med leadgenerering er at komme på måder, hvorpå du kan tiltrække folk til din forretning. Det gør du ved at få tilladelser til at kontakte potentielle kunder. Leads er det samme som tilladelser til at blive kontaktet. Tilladelser bliver somme tider, også i danske kontekster, kaldt permissions. I denne artikel er der fokus på e-mail leads, dvs. permissions til at blive kontaktet via e-mails.

Leadgenerering er en hel videnskab for sig selv, og det er et omfattende arbejde at blive ekspert til. Hvis du vil vide mere om leadgenerering i e-mail marketing, så skal du være velkommen til at læse videre.

Hvad er et lead helt præcist?

Marketers og andre marketing-entusiaster benytter ofte ord som kundeemner og leads. Begge begreber er vigtige i forhold til leadgenerering. Her finder du en definition på de to begreber.

Et lead er en person, som har foretaget en handling, der giver accept til at modtage e-mails. Det kunne være, at personen har downloadet en podcast eller deltaget i en konkurrence og på den måde får skrevet sig op til dit nyhedsbrev. Når personen skriver sig op til en af disse eksempler, så bør personen oplyse sit navn, e-mailadresse og måske flere informationer. Dermed får du samtykke til at må sende e-mails til personen. Et e-mail lead er altså kort sagt en person, som har accepteret, at du kontakter vedkommende via e-mails.

E-mail leads er værdifulde i din markedsføring, da det er individer, som aktivt har vist interesse for dine produkter eller tjenester. Derfor finder de sandsynligvis ikke dine e-mails anmassende. De har nemlig aktivt valgt at modtage dine e-mails. Dog er det stadig en balancegang at finde den rette intensitet i din e-mail markedsføring. Du kan nemlig stadig komme til at irritere dine modtagere, hvis du sender for mange e-mails, eller hvis dine e-mails har uinteressante og irrelevante indhold.

Til leadgenerering er det også værd at vide, hvad kundeemner er. En person, som matcher din kundeprofil, er et kundeemne. Et kundeemne er derfor en person, som matcher din målgruppe. Når man indsamler e-mail leads, skal man sørge for, at de har høj kvalitet. Det vil sige, at nye e-mail leads skal matche din kundeprofil. Med andre ord skal et e-mail lead helst også være et kundeemne. Det vil gøre det lettere at konvertere personen til en aktiv kunde.

Hvordan udfører man leadgenerering i praksis?

Du skal først og fremmest sørge for, at din leadgenerering henvender sig til din målgruppe. Derfor skal du have defineret en afgrænset målgruppe, så du kan henvende dig til de rigtige personer. Du synes måske, at du har godt styr på din kundeprofil og din målgruppe, men prøv alligevel at læse med her.

Din målgruppe skal være afgrænset

Der er mange virksomhedsejere, marketers eller chefer, som tror, at de har en præcis målgruppe, men vores erfaringer fortæller os, at virksomheders målgrupper ofte er for store og ukonkrete. Hvis man har sat sin målgruppe til fx at være kvinder i alderen 30-50 år, så er det en alt for omfattende målgruppe. Næsten en million mennesker i Danmark lever op til det kriterie.

Når man skal definere en kundeprofil, bør man overveje, alder, lokation, indkomst, hobbyer, uddannelse, beskæftigelse, købevaner, personlighed og behov.

Hvis din virksomhed er målrettet B2B, bør du også overveje, hvem der er beslutningstager? Det er nemlig vigtigt, at du kontakter lige netop den person i virksomheden, som har beføjelser, evner og råderum til at investere i dit produkt. Denne person kunne være produktionsansvarlig, marketingchef, økonomichef eller ejer.

Husk på at kvalitet er bedre end kvantitet. I leadgenerering er det bedre at få de rigtige leads frem for mange leads. Det sikrer en høj konverteringsrate og derfor et mere rentabelt udbytte af din leadgenerering. En metode til at få de rigtige leads er ved at have en præcis og afgrænset målgruppe.

Synergi i leadgenerering

Der er forskellige metoder til leadgenerering, som gerne skal spille sammen i en effektiv synergi. Nedenfor er et eksempel på en leadindsamling, der benytter et samspil af flere metoder.

Freebie

Først og fremmest er det en god ide at lave én eller flere freebies. En freebie er et indhold, som vækker interesse hos din målgruppe. En slags lead magnet. Dine kundeemner skal skrive sig op til dit nyhedsbrev for at tilgå dette interessante indhold, hvilket kunne være et white paper, en e-bog, et webinar eller en serviceydelse. En person bør kunne skaffe freebien ved blot at oplyse navn og e-mailadresse og dermed give samtykke til, at du må kontakte ham eller hende. Dette er en god metode, da det ikke koster penge at lave disse produkter.

Sleeknote

Din hjemmeside er en oplagt platform til leadgenerering, da det så godt som udelukkende er potentielle kunder, der besøger din hjemmeside. Dog er der et problem, nemlig at 95% af alle sessioner fører ikke til handlinger. Det vil sige næsten hver gang, der er besøgende på en hjemmeside, så vil de besøgende forlade hjemmesiden uden at foretage ét klik.

Til at imødekomme dette problem er det oplagt at benytte sig af en slide-in eller en pop-up formular, som kommer frem, når en person besøger din hjemmeside. Dette kan laves via et program som Sleeknote,  der specialiserer sig i opsamling af leads via pop-ups. Hos Sleeknote har man fri leg til at design slide-ins og pop-ups, som kan gøres brand-aligned og indstilles, så de ikke forstyrrer kunden.

Sleeknote er et populært pop-up værktøj til leadgenerering på din hjemmeside. Disse pop-up formularer kan give besøgende adgang til eksklusivt indhold som white papers, guides, podcasts eller webinarer. Det vil sige, at din freebie her kommer i spil. Din freebie er helt afgørende for, at din pop-up giver en succesfuld leadgenerering.

Sleeknotes pop-ups er en oplagt metode til leadgenerering, da din hjemmeside er et glimrende sted for opsamling af gode e-mail leads, fordi besøgende på din hjemmeside må allerede have interesse for dine produkter eller services. E-mail leads, der allerede har interesse for din virksomhed, er nemmere at konvertere til aktive kunder. Det skal du selvfølgelig udnytte!

Du kan lave et pop-up vindue med en permission-formular på forsiden af din hjemmeside, og du kan gentage formularen i hjemmesidens footer. Hvis du bruger Sleeknote korrekt, kan du forvente en højere konverteringsrate og en effektiv leadgenerering.

Nedenfor ser du et eksempel på pop-up lead formular, som vi har lavet for Jupiter Cykler via Sleeknote.

Læs hele kundecasen med Jupiter Cykler her.

Paid social

En anden metode til at skaffe e-mail leads er gennem paid social. Det kan gøres ved at lave lead annoncer på sociale medier. Du kan lave Lead Ads på Facebook, Instagram, LinkedIn, Snapchat, Pinterest osv. Det er ikke gratis, men det er ofte effektivt. Sociale medier er nemlig godt oplyste om sine brugere, og derfor kan disse platforme hjælpe dig med at ramme de personer, som matcher din kundeprofil. I din annoncering er det også nødvendigt med en freebie for at tiltrække e-mail leads.

Hele 77% af alle danskere benytter sociale medier hver dag, og danskerne bruger i gennemsnit 3,5 timer om dagen på sociale medier. Derfor er de oplagte platforme at benytte til leadgenerering. (kilde: https://www.kynetic.dk/services/sociale-medier/) Dog skal man huske at tænke over kvaliteten af de leads, som man får ind. Man kan nemlig sagtens opstille en konkurrence, hvor premieren er den spritnye iPhone og dermed få titusindvis af leads, men hvis ingen af de leads interesserer sig for dine ydelser eller produkter, så er det penge ud ad vinduet. Derfor skal man have stor fokus på at gøre sin leadgenerering produktrelevant, samtidig med at man målretter de personer, som allerede kunne være interesserede.

Med paid social leadgenerering kan man skabe en god synergi mellem den leadgenerering, man kører på hjemmesiden, og den strategi og leadgenerering man kører på sin paid social. De sociale medier kan give trafik til din hjemmeside, hvor du konverterer denne trafik til gode e-mail leads. 

Et eksempel på en leadgenerering på paid social kunne være den, som du ser på billedet.

Den havde til formål at indsamle leads i form af en konkurrence. Præmien var et gavekort til butikken, hvilket var oplagt, da det dermed kun var potentielle kunder, der ville blive e-mail leads. Annoncen viste sig at blive en succes, da den skaffede gode e-mail leads, der var interesserede i virksomheden. Disse leads førte til en ROAS på 37 over tid. Læs hele kundecasen med M Univers her.

Data på dine e-mail leads

Når du lægger en strategi for din leadgenerering, skal du sørge for at få det korrekte data fra dine e-mail leads. Når personer skriver sig op til dine nyhedsbreve, bør de som minimum oplyse e-mailadresse og navn.

Hvis du er en B2B virksomhed kan du overveje også at få dem til at udfylde informationer om stilling, virksomhedsnavn, antal ansatte og omsætning. Det er eksempler på data fra e-mail leads.

Jo mere information du får om dit lead, desto mere målrettede e-mails kan du sende til vedkommende. Derfor er det godt at få mange informationer, men når det er sagt, så skal du passe på med at kræve for mange oplysninger. Jo flere private informationer en person skal oplyse, desto mere falder konverteringsraten. Derfor er det som regel bedst kun at anmode om navn og e-mailadresse. Derefter kan du indsamle mere data om personerne via dine e-mails.

Hvis din virksomhed er målrettet B2B, så bliver du oftest nødt til at kræve et virksomhedsnavn på dit e-mail lead. Desuden hvis du markedsfører til flere lande, er det nødvendigt at få oplyst et land på dit e-mail lead.

Når du har erhvervet e-mail leads, så skal du ikke gå i gang med at sende dem tilbud eller produktblade endnu. Det er nemlig ikke sikkert, at de er klar til at købe. Du skal først varme leads op til at blive aktive kunder. Det kaldes lead nurturing. Hvis du vil læse mere om lead nurtering, så vil vi anbefale dig at download vores white paper.

Oliver Seiffert

Oliver Seiffert